![]() |
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
Første Bøvl-aften - april 2002
|
|
Bøvlværkstedet i Ebeltoft kom godt fra start
Alle fremmødte var med til det første ”Bøvl”, da døren ind til det forjættede land på Brændpunktet midlertidig var aflåst. Heldigvis blev problemet løst, så den første Bøvlaften i Ebeltoft kunne sættes i gang. Arrangørerne var spændte på fremmødet, men alle bange anelser blev manet i jorden. Mere end 20 friske m/k’er mødte frem til en orienterende og bøvlende aften. At dømme udfra de medbragte pc’ere må man konstatere, at der ikke er meget bøvl med Ebeltofts borgeres maskiner. Måske skulle man lige ”se giraffen an”. En enkelt fremmødt havde printerproblemer, og Bjarke Nielsen – initiativtager og formand for DjurslandS.net – kastede sig – efter et længere foredrag om pc’ens indmad - over problemet. I krogene blev der løst små problemer som ”opsætning af e-mailkonto”, ”tilvirkning af cross-overkabel” og hvordan laver man i grunden et screen-dump? Diskussionen om de lokale tiltag i forhold til trådløse landsbynet i Ebeltoft kommune blev der også plads til. I det hele taget var aftenen et godt bevis for DjurslandS.net på, at der er masser af initiativ at trække på i Ebeltoft Kommune. Det skal udnyttes, så pilotprojekter også bliver en realitet her i den kommende tid. Martin Hedegaard d. 13. april 2002 |
|
||||||||||||||