Nettet
Referat fra Bestyrelsesmødet søndag den 6. oktober 2002
Referat fra bestyrelsesmødet i Bredbåndsforeningen i EbeltoftS.net søndag, den 6. oktober 2002, hos Hasse Toft, Ravnsvej 1, 8400 Ebeltoft

1) og 2) Valg til hhv. referent og ordstyrer
Referent: Henning Thuesen
Ordstyrer: Martin Hedegaard

Fremmødte: Martin Hedegaard, Nicolai Thorning, Hasse Toft, Kurt Birkedal og Henning Thuesen
Fraværende: Frank Halle og Lars Gredal

3) Punkter til dagsorden og godkendelse af dagsorden.
Dagsorden godkendt uden ændringer

4) Fremlæggelse og godkendelse af referat fra konstituerende bestyrelsesmøde.
Referat fra det konstituerende bestyrelsesmøde fremlagt og godkendt. Gøres herefter offentligt via www.DjurslandS.net.

5) Siden sidst:
a)Kontakt til kommune og erhvervsliv.
Der er rettet henvendelse til både Ebeltoft Kommune og Ebeltoft Erhvervsråd. Foreløbig er der kommet positiv tilbagemelding fra begge instanser.
Fra Ebeltoft Kommune vil der via Økonomiudvalg og dernæst Byrådet blive udpeget en repræsentant i bestyrelsen. Ligeledes vil der fra Ebeltoft Erhvervsråd, på et snarligt bestyrelsesmøde, blive udpeget en repræsentant.

b)Kontakt til Skelhøjeskolen
Jørgen Ørgaard, Skoleinspektør på Skelhøjeskolen, er via skriftlig henvendelse blevet gjort opmærksom på de interesser Bøvl har i at få et fast lokale med internetopkobling. I svaret fra Ørgaard, blev bestyrelsen gjort opmærksom på, at foreningen, for at være tilskudsberettiget, skal være registreret som forening i lokalrådet.
Det blev derfor besluttet, at bestyrelsen sender ansøgning til lokalrådene i Ebeltoft på Mols og i Nordkommunen, med anmodning om optagelse under samme, således at der opnås ret til kommunal tilskud overalt. Begrundelsen er, at det med tiden kunne tænkes, at Bøvlmiljøer blev startet op i andre dele af kommunen.
Når ansøgningen er færdigbehandlet rettes henvendelse til Skelhøjeskolen igen.

c)www.EbeltoftS.net - evt. behandling under pkt. 6,b
Krav om, at der sker noget!! På websiden. Der er udtrykt utilfredshed med det som www.EbeltoftS.net-siden kan præstere for nuværende. Det er grimt og forældet.
Martin Hedegaard vil tage kontakt til Frank Halle og Bjarke Nielsen, for at finde en løsning.

Dernæst blev der rejst tvivl om www.EbeltoftS.net’s position. Hvad skal siden bruges til?, Hvad er der af krav ”oppefra” DjurslandS.net? og Hvor meget selvstyre kan der påregnes?
Der var især bekymring, om hvorvidt siden skulle indeholde en nyhedsformidling, idet det for EbeltoftS.net’s vedkommende ville kollidere med allerede igangsatte initiativer.
Det blev ud fra ovenstående besluttet, at medtage spørgsmålene, som punkt på dagsordenen for bestyrelsesmødet i DjurslandS.net den 10. okt. 2002, således, at bestyrelsen i EbeltoftS.net kan arbejde ud fra klare retningslinjer.

d)Udsendelse af pressemeddelelse
Det blev besluttet, at Martin Hedegaard i samarbejde med Kurt Birkedal, vil udfærdige en pressemeddelelse indeholdende:
- Resume fra den stiftende generalforsamling
- Præsentation af bestyrelsen
- Kontakten til Kommune og Erhvervsliv
- Tekst/Grafisk præsentation af forholdet mellem DjurslandS.net og de 8 lokalafdelinger på Djursland.

6) Indkomne forslag
a)Ansøgning om optagelse i lokalrådet således, at foreningen bliver registreret og dermed tilskudsberettiget.
Behandlet under pkt. 5,b.

b)Diskussion om etablering af www.EbeltoftS.net i den udstrækning det måtte være muligt, med øjeblikkelig virkning.
Behandlet under pkt. 5,c.

7) Evt
Det blev debatteret, om det ville være en idé, at dyrke kontakten til Ebeltoftnet.dk lidt mere. Kurt Birkedal ville ved lejlighed tage sagen op, idet han sidder i bestyrelsen for Ebeltoftnet.dk

8) Fastsættelse af tidspunkt og sted for næste bestyrelsesmøde
Næste møde er søndag den 10. november 2002, hos Martin Hedegaard, Vrinners Bygade 13, 8420 Knebel.

9) Afslutning
Mødet slut kl. 21.00

Nettet