![]() |
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
Referat af Bestyrelsesmødet 8. december 2002
|
|
Referat fra bestyrelsesmødet i Bredbåndsforeningen i EbeltoftS.net søndag, den 8. december, hos Peder Holmriis, Øster Allé 23, 8400 Ebeltoft.
1)Valg af referent Referent: Henning Thuesen 2)Valg af ordstyrer Ordstyrer: Peder Holmriis 3)Fremmødte/Afbud/Fraværende Fremmødte: Kurt Birkedal, Hasse Toft, Peder Holmriis og Henning Thuesen Afbud: Martin Hedegaard og Nicolai Thorning Fraværende: Lars Gredal og Frank Halle 4)Punkter til dagsorden og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden ændringer. 5)Siden sidst: a)Resume fra sidste bestyrelsesmøde i DjurslandS.net Intet – Ingen af vores repræsentanter i DjurslandS.net’s bestyrelse var mødt op til det lokale bestyrelsesmøde. b)Kort rapport fra de 3 tovholdere om det lokale arbejde i Bøvl-, Net- og Webgruppen Bøvl: Der har ikke været aktivitet i Bøvl-gruppen siden sidste bestyrelsesmøde. Net: Se pkt. 6a Web: Vores lokale websted www.EbeltoftS.net er så småt ved at komme i gang. c)Kort rapport fra arbejdsgruppen om besluttet strategiplan ift. antenneplaceringer/tilladelse m.v. I første omgang vil gruppen arbejde på, at få tilladelse til at benytte lokaler på rådhuset samt opsætte udstyr på rådhuset og på fællesantennen ved Skelhøje. Derudover er der fremskaffet kort over kommunen i 1:25000 med højdekurver. Det er målsætningen at lave et kort over kommunen med antenneplaceringer der yder den størst mulige geografiske dækning. Hasse har snakket med den IT-ansvarlige på rådhuset omkring et møde med Borgmesteren og Kommunaldirektøren omkring vores projekt samt tekniske oplysninger om den kommunale fibertilslutning – som den IT-ansvarlige ikke var vidende om. Det er KMD der opretter fibertilslutningen. d)Kontakt til kommunen Afventer endeligt svar fra Rådhuset – vores sag har efterhånden været på Økonomiudvalgets dagsorden en del gange, men hver gang er den blevet udsat på ny. e)Ansøgning om optagelse i de 3 lokalråd Frank Halle har rettet henvendelse til de 3 lokalråd, men har endnu ikke modtaget noget svar. Frank, Hasse og Kurt følger op. Det blev endnu engang understreget, at det er vigtigt for foreningen at komme med i lokalrådet, så vi kan søge støtte hos offentlige instanser. 6)Indkomne forslag: a)Orientering om møde/ekskursion med Powerline Communication – Net over elkabler Kurt Birkedal har været på tur med repræsentanter fra Powerline Communication som er en underafdeling af Energi-Danmark. Målet for turen var at udpege testområder for levering af internetadgang vi elkabler. Det er tidligere fra foreningens side besluttet, at man ville fremsætte to områder som mulige testemner. Grønfeld og Femmøller idet de umiddelbart er svært tilgængelige med WiFi-udstyr. I Grønfeld har man stadig luftledninger fra transformeren og det sidste stykke ind til husene. De kan ikke benyttes af tekniske årsager. I Femmøller derimod er der bedre muligheder og det blev derfor besluttet, at Powerline Communication skulle udarbejde et mere konkret forsyningsforslag. Bestyrelsen afventer nærmere. Mht. Grønfeld, vil man undersøge omkostningerne til udlægning af fiber, sammen med en evt. kabelnedgravning. b)Orientering om antenneforsøg i Nr. Djurs Det er via et lille program, fundet på internet, lykkedes for nogle frivillige i Nr. Djurs at fremstille antenner til WiFi-udstyr. Ved hjælp af få oplysninger, kan det udregne dimensionerne for antennen og antennestikkets placering. Man har af en konservesdåse og et antennestik konstrueret en antenne, som via forsøg har vist, at den til fulde yder ligeså godt som indkøbte antenner til flere tusinde kroner. Holder forventningerne, betyder det, at brugerudstyret samlet kommer ned lige omkring 1000 kr., hvis man vil købe det. c)Oprettelse af bankkonto til Bøvl-gruppen Det blev besluttet, at Henning Thuesen retter henvendelse til Nicolai Thorning om oprettelse af bankkonto til Bøvl-gruppen. d)Ansøgning om ”5%-pulje” ved Ebeltoft Kommune Punktet afventer indtil sagen om optagelse i de 3 lokalråd er afsluttet, idet man ikke mener der er vil være grundlag for at komme i betragtning før. 7)Evt. Intet 8)Fastsættelse af tidspunkt og sted for næste bestyrelsesmøde Næste mødedato ikke fastsat. Der fremsendes forespørgsel fra Sekretæren. 9)Afslutning Mødet slut kl. 22.25 |
|
||||||||||||||