Nettet
Indkaldelse til ordinær generalforsamling 27. februar 2003
Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net, torsdag d. 16/1-03.

Kære medlem

Som bosiddende i Ebeltoft Kommune og medlem af Bredbåndsforeningen DjurslandS.net er du også medlem af Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net. Da Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net skal afholde ordinær generalforsamling inden udgangen af februar hvert år, indkaldes du hermed til foreningens første ordinære generalforsamling d. 27. februar på Syddjurs Friskole, Molsvej 80a i Egens kl. 19.30.

Ifølge vedtægterne skal eventuelle forslag til generalforsamlingen tilsendes bestyrelsen eller dennes formand senest tre uger før mødet. Hvis der modtages forslag vil de kunne ses på www.EbeltoftS.net senest fra én uge før generalforsamlingen.


GENERALFORSAMLINGENS DAGSORDEN:

01. Valg af referent.
02. Valg af dirigent.
03. Formandens beretning om foreningens arbejde.
04. Kassererens beretning og godkendelse af regnskabet.
05. Debat om foreningens aktuelle situation og det kommende arbejde.
06. Pause (hvorunder evt. nye medlemmer kan tilmelde sig foreningen inden afstemningerne).
07. Fremlæggelse og behandling af:
a) Eventuelle forslag til vedtægtsændringer, efterfulgt af afstemning.
b) Eventuelle forslag til strategi for foreningens arbejde, efterfulgt af afstemning.
c) Alle øvrige modtagne forslag, efterfulgt af afstemning.
08. Opstilling af kandidater til bestyrelsen ifølge vedtægterne, efterfulgt af valg.
09. Supplering af netgruppen, webgruppen og bøvlgruppen.
10. Eventuel dannelse af yderligere arbejdsgrupper, ifølge evt. beslutninger under punkt 7.
11. Reservation af abonnement i eget landsbynet.
12. Eventuelt.
13. Dirigentens konklusion og opridsning af arbejdet i den nærmeste fremtid.
14. Den nye bestyrelses medlemmer aftaler tidspunkt og sted for ny konstituering og 1. møde.
15. Afslutning.

Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Martin Hedegaard
mbh@mbh.dk
Tlf.: 86365968

Hvis du hører om medlemmer der ikke har modtaget denne indkaldelse via e-mail skyldes det at de enten ikke har en e-mail konto, eller ikke har oplyst os om den, eller at bredbåndsforeningen ikke er gjort bekendt med vedkommendes nuværende e-mail adresse. Det vil være en stor hjælp at bede dem se denne indkaldelse på www.EbeltoftS.net og desuden oplyse os om deres aktuelle komplette kontaktdata under menupunktet ”Ret medlems-data” på www.DjurslandS.net.

Nettet