Nettet
Bestyrelsesmødet søndag, den 6. april 2003
Referat fra bestyrelsesmødet i Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net søndag, den 6. april 2003 - kl. 19.30, hos Kurt Birkedal, Molsvej 116, 8400 Ebeltoft.

1)Valg af referent.
Referent: Henning Thuesen

2)Valg af ordstyrer.
Ordstyrer: Hasse Toft

3)Fremmødte/Fraværende/Afbud
Fremmødte: Martin Hedegaard, Nicolai Thorning, Hasse Toft, Kurt Birkedal, Hans Jørgen Degn og Henning Thuesen
Fraværende: Flemming Dalsgaard
Afbud: Peder Holmriis

4)Punkter til dagsorden og godkendelse af dagsorden.
Under pkt. 9 er tilføjet: Præsentation af budget for DjurslandS.net; Fibertilslutning til Fællesantennen i Ebeltoft; Orientering om træningskurser i opsætning og konfigurering af trådløse tilslutninger i Nr.Djurs.

5)Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde, samt fra den ekstraordinære generalforsamling.
Godkendt uden ændringer.

6)Siden sidst:
a)Resume fra sidste bestyrelsesmøde i DjurslandS.net.
EbeltoftS.net havde rettet en bekymrende henvendelse til behandling på DjurslandS.net’s bestyrelsesmøde – 20. marts 2003 – angående ordlyden af et punkt på dagsordenen, som efter EbeltoftS.net’s bestyrelse pålagde EbeltoftS.net at være i luften inden den 1. juni 2003. Dette blev afvist af regionalformand Bjarke Nielsen – punktet var blot ment som en generel peptalk – og samtidig orientering om muligheden.
Nr. DjurS.net går nu i gang. Glesborg er på senest 1. maj; flere landsbynet følger snarest efter. Kontrakter vedr. fiberadgang er underskrevet og internetadgang er aftalt etableret senest 1. maj.
Træningskurser vedr. opsætning og konfigurering behandles under pkt. 9.
b)Kort rapport fra de 3 tovholdere om det lokale/regionale arbejde i Bøvl-, Net- og Webgruppen.
Bøvl:Intet
Net:Der er etableret et antennekoordinationsudvalg, hvis formål er at koordinere masteplaceringer omkring kommunegrænserne, således at der ikke sker unødvendige overlap.
Web:Webgruppen er blevet omdøbt til Mediegruppen, og vil fremover varetage både websiden samt andre udarbejdelser af materiale og kontakt til befolkningen. Den regionale webmaster - Rune Andersen - stopper indenfor en kort periode, man leder efter et alternativ. Søren Svane Hansen har rettet henvendelse om deltagelse i Web- gruppen.
c)Kort rapport fra arbejdsgruppen ift. antenneplaceringer/tilladelser mv.
Hasse har fundet en mulig placering af antennen ved Fuglsø. Der er direkte sigt både til Fællesantennen i Ebeltoft og til siloen i Knebel. Stedet undersøges i den nærmeste fremtid.

7)Indkomne forslag:
a)Orientering om præsentation af DjurslandS.net på generalforsamlingen i beboerforeningen i Hyllested.
Hans Jørgen Degn valgte at præsentere konceptet for DjurslandS.net på ovennævnte generalforsamling. Resultat blev at af 24 fremmødte meldte 19 sig til HyllestedS.net og 15 af disse ville gerne egenfinansiere med 2000 kr. – Et meget opløftende og lovende resultat.

b)Nicolai har transportproblemer.
Forsøges løst ved at tale med fx RøndeS.net

c)Orientering om nedsættelse af et regionalt antennekoordinationsudvalg.
Behandlet under pkt. 6, b.

d)Kurt og Martin informerer om skitse til en lokal strategi for markedsføring og kommunikation af vores projekt.
Orientering givet. Forslaget lød på 6 fokusområder fordelt i hele Ebeltoft Kommune. Efter længere debat blev det vedtaget, at udskyde anvendelsen af strategien til efter sommerferien, idet nødvendigheden af at få afklaret situationen omkring Fællesantennen opvejer alt andet for nuværende.
Hasse blev samtidig valgt til koordinator for afklaring omkring Fællesantennen.

9)Evt.
Budget for DjurslandS.net præsenteret. DjurslandS.net har ligeledes endelig fået tilsendt et CVR.nr. – som hermed er overgivet til EbeltoftS.net’s kasserer.

Fra EbeltoftS.net deltager Peder Holmriis, Hasse Toft samt Hans Jørgen Degn – indtil videre – i træningskurserne i Nr. Djurs. Man ser gerne, at folk fra Bøvl også deltager. EbeltoftS.net har ligeledes fået en lokal tovholder i Nr.DjurS.net – Lasse – som vi kan trække på når vi mangler information.

Der har været møde mellem Bjarke Nielsen (DjurslandS.net), Finn Kjøge (Global Connect) og Hasse Toft (EbeltoftS.net) – omkring muligheden for etablering af lysleder fra Østerallé til Fællesantennen. Grunden hertil er, at der ellers vil blive brugt for stor båndbredde fra Fællesantennen til rådhuset. Etableringsomkostningerne vil være ca. 75000 kr. Bestyrelsen i EbeltoftS.net er umiddelbart positiv overfor ideen.
Endelig en lidt kedelig nyhed! Forsøget omkring etablering af trådløs internetadgang til Bøvl er droppet, grundet ændringer i Holmriis’ mulighed for levering af backboneadgang.

10)Afslutning.
Mødet slut: 22.30
Næste møde: Den 4. maj 2003, kl. 19.30, hos Hasse Toft, Ravnsvej 1, 8400 Ebeltoft.

Nettet